Group 5 Created with Sketch.
Page 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Fill 1 Created with Sketch.
Arrangement

Ollerup Gymnastikhøjskole: Fra historisk idrætshal til multifunktionel arena

30. april 2018 — 16:00-19:00

Renoveringen af Nordeuropas største søjlefrie hal fra 1933 på Ollerup Gymnastikhøjskole er i arkitekturhistorien et meget spektakulært idrætsprojekt, der kommer til gavn og glæde for hele Sydfyn.

 

Netop nu foregår en renovering og revitalisering af idrætshallen med bl.a. støtte fra Den A. P. Møllerske Støttefond til etablering af en sydfynsk multiarena med plads til 3.000 siddende gæster - et projekt til over 100 millioner kroner.
Der udvides med ankomst, service- og depotfaciliteter samt mulighed for fleksibel anvendelse af arenarummet via mobile tribuner samt en gulvflade, der kan transformeres til et gymnastik- og springmekka for skolens mange elever og udefra kommende kursister.

 

Vi ser projektet i slutfasen, og vi vil blive guidet af forstander Uffe Strandby, der har været projektets dynamo fra den spæde start. Undervejs vil vi også komme ind og se den nyrenoverede svømmhal, der var Danmarks første.
Vi mødes på Gymnastikhøjskolens hovedtrappe kl. 16. Herefter går vi gennem den historiske bygningsakse og ind i arenakomplekset og svømmehallen. Vi slutter af med spisning sammen med skolens elever.

 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Frist 23. april.
Har du spørgsmål om arrangement, kan du kontakte Anders på anders@gymnastikhuset.net / 2774 1807.

 

Alle skal tilmelde sig arrangementer på IDA’s hjemmeside


Fynske Planlæggere har indgået aftale med IDA om, at tilmelding til vores arrangementer kan ske via IDA’s arrangementsoversigt.


www.IDA.dk skal du oprette dig som bruger første gang, du vil tilmelde dig et arrangement. Alle, der er medlem af en af de seks foreninger som Fynske Planlæggere
sammenslutter, kan oprette sig. Herefter er du oprettet som bruger, og skal blot logge ind på siden med dit brugernavn og password næste gang, du vil tilmelde dig et event nr. 325938.

 

Husk også at tilmelde evt. ledsager, da vi ofte bestræber os på at gøre det lidt hyggeligt med mad og drikke, og det derfor er nødvendigt at kende deltagerantallet. Husk derfor også at melde fra igen på www.IDA.dk, hvis du skulle blive forhindret, så en anden kan få din plads.

Sted
Svendborgvej 3
5762 Vester Skerninge
Danmark
Tidspunkt
16:00-19:00